onsdag den 15. april 2015

ØNSKE OPFYLDT: FOREDRAG MED ANNETTE HERZOG!

I dag, onsdag d. 15. april, kunne vi opfylde endnu et ønske fra Ønskebiblioteket, nemlig; foredrag med forfatteren Annette Herzog. 

Da vi ikke kendte til ønskets afsender, og dermed heller ikke vidste, om ønsket gik på et voksen- eller børne-arrangement, tog vi selv for længe siden den beslutning, at det skulle være for skoleelever på mellemtrinnet. 
Der gik ikke mange dage, så havde Skolen ved Sundet tilmeldt i alt tre 6. klasser. 
Vi har derfor her til morgen rykket rundt på reoler m.m. nede i børnebiblioteket, så der blev plads til alle. Eleverne kom selv og hjalp med stolene både før og efter - tak herfra!

Selve foredraget var en stor succes! Annette er god til at fortælle - hun fortalte bredt om sit forfatterskab og havde flere finurlige med historier i ærmet. 
Eleverne var supergode til at lytte og stille spørgsmål, hvilket vi også roste dem for efterfølgende. 

Cool formiddag! Taaak til alle de involverede...



/ Stine








torsdag den 9. april 2015

'BYG DIN EGEN BILLEDBOG'-WORKSHOPPEN I GÅR


Så er vi tilbage oven på en fantastisk påskeferie og har fået de værste bogvogne tømt...hooold nu op, der var mange bøger! Men det er altid godt, for så ved vi jo, at I har været hernede og låne en masse. 

I går onsdag havde vi besøg af Helle Laursen, der lukkede døren til kælderen op til en sjov, kreativ og hyggelig workshop for en flok børnehavebørn fra lokalområdet. 

Titlen var "Byg din egen billedbog", og børnene forstod virkelig at tage konceptet til sig! De klippede og klistrede, tegnede og fortalte, og alle gik herfra med sin helt egen personlige billedbog - se de mange fotos herunder...

... og læs mere om Helle Laursen her

















/ Stine