torsdag den 20. april 2017

Tak for jeres ønsker! - April 2017

TAK FOR ØNSKERNE…
April 2017

Månedens opfyldte ønske:


Knager til jakker i børnebiblioteket!

En af Ønskebibliotekets brugere har ønsket 
'Knager til jakker i børnebiblioteket' og dette ønske er hermed opfyldt!

                   **********

               Andre ønsker:

-          I  har ønsket ’afsætningsplads ved siden af kopimaskinen’. 
Ved design af vores nye bord til quick-pc’erne er dette tænkt ind J

-          Der er ønsket flere ’Findus og Peddersen’-bøger. Disse har været 
udstillet i en længere periode i børneafdelingen.

-          Et fjerde ønske har været 'en til søgecomputer’. 
Der er nu 2 søgecomputere i stueetagen og 2 skærme, 
hvorfra man både kan søge og ringe til en bibliotekar.


Hilsen personalet i dit Ønskebibliotek 

tirsdag den 18. april 2017

Læringsforløb: Superkræfter - Insekternes planet. 2017




Superkræfter - Insekternes planet

Rundt om på de lokale biblioteker i hele landet kan elever i disse uger deltage i et læringsforløb om 'Superkræfter - Insekternes planet' - udviklet af Københavns Universitet, Forskningens døgn og biblo.dk.

I Bibliotekshuset har vi her i april haft besøg af to 5. klasser fra en skole i vores nær-område. Børnene skulle - med deres elskede smartphones i hænderne - rundt til i alt tre baser i biblioteket, hvor spil og opgaver gav dem en masse nyttig viden om insekter. Eleverne skulle blandt andet bygge insekter i et brætspil, teste deres egen krops superkræfter, bygge myrekæber og folde insektvinger.



Læringsmaterialet var både sjovt, farvestrålende og nemt at gå til.



Her kommer lidt billeder fra vores klassebesøg:


Eleverne genmanipulerede sig frem til nye insektarter i dette brætspil.

Eleverne samarbejdede - ligesom myrerne.


Eleverne undersøgte hvordan luft kan bruges til at bevæge myrens kæber.

Eleverne foldede papir - inspireret af hvordan døgnfluens vinger er foldet.



”Superkræfter – Insekternes Planet” er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som finder sted hvert år i uge 17, og som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag.

tirsdag den 21. marts 2017

TAK FOR JERES ØNSKER! - Marts 2017

TAK FOR ØNSKERNE…
Marts 2017

Månedens opfyldte ønske:



Læsebriller til udlån!

En af ønskebibliotekets brugere har ønsket læsebriller til brug her i Bibliotekshuset. Henvend jer til personalet i den betjente tid, hvis du vil gøre brug af tilbuddet.


                  **********

               Andre ønsker:

-          I har ønsket ”youtuberes selvbiografier”. Der er pt. lavet en udstilling med bøger af youtubere og bloggere. God læselyst J

-          I har ønsket Zayn Maliks bog. Den står udstillet sammen med biografier i børneafdelingen. Er den udlånt, så bestiller vi den gerne til dig.


Hilsen personalet i dit ønskebibliotek 

tirsdag den 21. februar 2017

TAK FOR JERES ØNSKER! - FEBRUAR 2017


TAK FOR ØNSKERNE…
Februar 2017


Månedens opfyldte ønske:


Musikalsk legestue!


Rytmik er et ønske der er kommet igen og igen til Ønskebiblioteket. 
Nu er det lykkedes at få Ella Moray Williams til at starte op med hendes eventyrlige musikalske legestue..

                  **********

               Andre ønsker:

-          I har ønsket ”flere siddepladser med bord”. Der er efter en omrokering 
på 1. sal kommet nogle flere siddepladser inde i PC-rummet!
 
-          I har ønsket flere brætspil til mindre børn. Vi har bestilt en masse spil 
hjem til jer.
        


Hilsen personalet i dit ønskebibliotek

mandag den 20. februar 2017

Masser af musik på Bibliotekshuset

    Masser af musik på Bibliotekshuset


På Amager har der i børnenes vinterferie været masser af musiske indslag i anledning af Amager Børnemusik Festival 2017. Ni institutioner er gået sammen om at skabe dette års sprudlende musikprogram til festivalen - der iblandt Bibliotekshuset. Vi har haft besøg af Bluegrass Dukketeater, som har opført en musikalsk dukkeforestilling med flerstemmig sang og akustiske instrumenter.

Billede fra "Bjørn Benspænd og balladen om de forsvundne æbler" af Bluegrass Dukketeater.

Som noget nyt har vi Musikalsk legestue i Bibliotekshuset. Ella Moray Williams giver børnene en musikalsk oplevelse og lader dem udforske musikken gennem leg, sang, noder og rytmelære. Det foregår lørdage fra februar til maj på aldersopdelte hold.

 Musikalsk legestue med Ella Moray Williams.


Til Pernilles rytmik er det babyer på 3-10 måneder, der kan få en musikalsk oplevelse. Det foregår fredag d. 3. februar og 10. februar. Læs mere om Pernilles rytmik på: https://bibliotek.kk.dk/arrangementer/boern/baby-rytmik

På biblioteket har vi udstillet en masse børnemusik-bøger, så børn og voksne kan blive inspireret til at synge videre derhjemme.

Hilsen personalet i dit Ønskebibliotek

torsdag den 12. januar 2017

TAK FOR JERES ØNSKER! - JANUAR 2017


TAK FOR ØNSKERNE…
Januar 2017


Månedens opfyldte ønske:



John Green!

Vi har bestilt masser af ekstra bøger hjem med den populære YA-forfatter John Green! De bliver revet væk, så vi fortsætter med at bestille flere i den kommende tid.

                  **********

               Andre ønsker:

-          I har ønsket ”flere siddepladser med bord”. Vi er pt. i gang med en omrokering på 1. sal. Planen er, at der her skal komme nogle ekstra studiepladser inde i pc-rummet. Hold øje!

-          Den populære og meget efterspurgte lørdagsrytmik for børn vender snart tilbage – dog i nye klæder! Tjek vores hjemmeside bibliotekshuset.dk for mere info.

-         

Vi har bestilt ekstra Karla-bøger hjem.


Hilsen personalet i dit ønskebibliotek


tirsdag den 20. december 2016

TAK FOR JERES ØNSKER! - DECEMBER 2016




TAK FOR ØNSKERNE…
December 2016


Månedens opfyldte ønske:





  
Bogmærker!

Vi har sat en skål frem på en af skrankerne med masser af bogmærker til jer. Vi vil fylde den op jævnligt! I kan altid komme og spørge os til bogmærker - som regel har vi et eller andet liggende i gemmerne.

                 ********

           Andre ønsker:

-          Ang. ønsket: ”Et sted man må spise sin madpakke”; det må man gerne, bare man rydder op efter sig, og man ellers ikke generer de andre brugere med skarp mad-lugt.
-          Ang. ønsket: ”At jeres maskine rent faktisk giver det, man har betalt for!”; kom altid og sig det til os, hvis noget går galt med kaffeautomaten. Vi vil gerne forsøge at løse det!
-          Vi har bestilt en masse ekstra bøger af John Green hjem, som vi vil udstille nær ungdomsafdelingen – hold øje!



Hilsen
personalet i dit ønskebibliotek